Fællesoffentlig kampagne for borger.dk og øget brug af selvbetjening

Den 1. december bliver det obligatorisk at betjene sig selv på udvalgte serviceområder.

I dag starter en fællesoffentlig kampagne for borger.dk om øget brug af selvbetjening. Det sker i forbindelse med, at det bliver obligatorisk for borgerne at betjene sig selv digitalt 1. december 2012 på udvalgte serviceområder. Målet i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er, at 80 pct. af al relevant kommunikation mellem borgere og myndigheder er digital i 2015.

Bag kampagnen står kommunerne sammen med staten og regionerne, fordi det kræver en fælles indsats at informere borgerne skal informeres om overgangen til digital kommunikation med det offentlige.

Kampagnen sætter fokus på, at danskerne nu skal gøre mere digitalt, når det gælder flytning, sundhedskort, ansøgning om børnepasning, opskrivning til skole og SFO og digital post.